Generelt om den kirurgiske uddannelse. Tips og Tricks

Om specialet:

Det kirurgiske speciale omfatter grundspecialet kirurgi med fagområderne øvre og nedre mave-tarmkirurgi, mamma- og endokrinkirurgi og børnekirurgi. Den øvre mave-tarmkirurgi varetager kirurgisk behandling af sygdomme i spiserør, mavesæk, bugspytkirtlen, galdeveje og leveren. Den nedre mave-tarmkirurgi (kolorektalkirurgi) står for den kirurgiske behandling af sygdomme i tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen.

Den lægelige indsats rummer udredning, rådgivning og behandling af både ambulante og indlagte patienter med alle patientgrupper repræsenterede og en blanding af både akutte og kroniske patientforløb. Det er et speciale hvor teknologiske landvindinger og udvikling af nye metoder og teknikker er i højsædet, og hvor forskning er højt prioriteret.

Hvordan bliver jeg kirurg?

For at komme i betragtning til en hoveduddannelsesstilling skal man have en godkendt introduktionsstilling i kirurgi (12 måneder). Dette regnes som det første år af speciallæge-uddannelsen, der i sig selv tager 5 år med ansættelser på flere forskellige hospitaler hvoraf et vil fungere som stamafdeling for den uddannelsessøgende. Læs mere om introduktions- og hoveduddannelses ansættelser under de respektive faner.

Tips og tricks til den kirurgisk interesserede. 

Afhængigt af hvor langt du er kommet i din lægelige uddannelse er der forskellige ting du kan gøre for både at blive en bedre læge og kirurg.
6-årsreglen kræver fortsat en stor grad af målrettethed og engagement tidligt i ens lægeliv for at de nødvendige kompetencer kan blive samlet.

– Medicinstuderende

Som udgangspunkt vil prægraduate erfaringer ikke tælle med ved en hoveduddannelses-ansøgning. Når det så er sagt, så er der Altid ting, der er fornuftige at lave, hvis man vil snuse lidt nærmere til det kirurgiske speciale. For eksempel at:

– Forske indenfor et kirurgisk område, enten som et forskningsår eller i forbindelse med din specialeopgave.

– tage på relevante kurser, f.eks. i basale kirurgiske færdigheder hos SAKS

– få klinisk erfaring ved at tage vikariater på en kirurgisk afdeling

– få organisatorisk erfaring og lær mere om foreningsarbejde, ved f.eks. at deltage aktivt i SAKS.

Skriv til yngre kirurger på hospitalerne og spørg om deres mening om specialet. Udnyt klinik-ophold til fulde.

– KBU-læge

Som nyuddannet er det fornuftigt at vælge et kirurgisk ophold som det ene af de to ansættelser for på denne måde at prøve specialet af. Har man allerede haft kirurgiske vikariater kan man hurtigt avancere rent operativt og bygge videre på allerede opnåede færdigheder. Dog er det vigtigt at huske på at KBU-en skal bruges til at “lære at være læge” og man skal altså ikke udelukkende koncentrere sig om de operative færdigheder.

Husk at det, at være kirurg i høj grad handler om at være en dygtig kliniker.

For at se målrettet ud på sit CV kan man allerede under KBU’en:

– blive medlem af YDK, og tage på relevante kurser og faglige møder, som er med til at udvikle dig fagligt og giver et godt kollegialt netværk

Starte din operationsliste! Før regnskab med indgreb du har assisteret til, deloperationer, superviserede indgreb og selvstændige. Få den underskrevet af den uddannelsesansvarlige overlæge af ansættelsens afslutning. Ved senere ansættelser vil du altid blive opkrævet en opdateret operationsliste -og alt tæller med!

– engagere dig i afdelingen og opnå tillidsposter som f.eks. planlægning af undervisning for yngre læger, tillidsrepræsentant, kaffekasseansvarlig, osv., deltag evt. i MED-udvalgs møder, for at få en ide om hvor man kan bidrage bedst muligt

– kom i gang med at forske! Spørg til igangværende forskning hos den forskningsansvarlige overlæge, og tal med kolleger om projekter du eventuelt kan deltage i.

– Introduktionslæge

Introduktionsstillingen skal bruges til at sikre dig i visheden om, at kirurgien er specialet for Dig -også når du er 45 og træt af at arbejde hele natten.

Få tidligt i ansættelsen en samtale med din vejleder/uddannelsesansvarlige overlæge om de forventninger og ambitioner du har for specialtet. Forsøg at få en mentor i afdelingen som du kommer godt ud ad det med.

Når du er sikker i din sag skal du i gang med at forberede dig på at søge hoveduddannelse.  Sørg for at opdatere CV’et løbende så du tidligt i din ansættelse kan rette op på de lægeroller, der måske mangler noget.

Introstillingen er med til at give en forsmag på den fremtidige karriere i specialet. Man skal øve sig i at se muligheder og bruge dem til sin udvikling som kommende speciallæge. Man skal lære at  bruge dem uden at træde på sine kolleger, dem skal man arbejde med resten af sit professionelle liv.
Her kan du finde nogle forslag til at få mere udbytte af din introstilling.

Du kan:

– blive medlem af YDK og DKS og deltage i kurser og faglige møder, at få en poster eller et faglig oplæg til DKS årsmøde er med til at gøre din interesse for specialet synlig i et forum af potentielle kollegaer og arbejdsgivere

– engagere dig fortsat i afdelingen, poster som tillidsrepræsentant, vagtplanlægger, yngre uddannelsesansvarlig tæller ganske godt og giver dig administrativ erfaring

– deltage i forskning på afdelingen, du kan være med til at opdatere instrukser og kliniske retningslinier, gennemgå patientjournaler eller være medforfatter på en artikel, alt tæller positivt som akademisk erfaring

– sørge for at føre opdaterede OP-lister i elektronisk format, hvor det er nemt at få øje på hvad du mangler og som du kan tage udgangspunkt i til den næste vejledermøde

– udfylde skema til evaluering af kirurgiske færdigheder efter hver OP-dag og få den underskrevet af din supervisor på dagen, de er gode til at vide hvor du skal fokusere fra dag til dag og til at vedlægge sammen med op-lister som yderligere dokumentation for hvad du kan

– opsøge oplæring i skopi, bedside UL, VAC

– undervise medicinstuderende, yngre kollegaer eller andre faggrupper

– Efter introstilling…

Som færdig introlæge, eller hvis man forventer at have afsluttet introstilling inden HU-forløbene starter, har man mulighed for at søge disse.  Der opslås halvårligt hoveduddannelsesstillinger fordelt på de 3 videreuddannelsesregioner, hvorigennem ansættelsesproceduren varetages:

Region Øst

Region Nord

Region Syd

 

Det er en god ide at begynde med at samle de nødvendige blanketter og få de manglende underskrifter i god tid og mens man stadig er på afdelingen.

-Når man ikke får hoveduddannelsen.

Der er rig mulighed for videreuddannelse og side-uddannelse, alt efter hvad man mangler på sin faglige profil. Er der enkelte huller eller er det bare tyndt over det hele? Hvem kan hjælpe med at fylde ud? Et netværk af andre med interesse for kirurgi kan hjælpe med at komme på rette spor.

Du kan:

– tage udgangspunkt i karrierevejledning, det er det du bliver bedømt på næste gang du søger hoveduddannelse

– skifte afdeling, hvis du har været for længe samme sted og er gået i stå

– undersøge hvor de kan tilbyde dig det du mangler, her er dit kirurgiske netværk afgørende

– tage på kompetencegivende kurser, f.eks. YDK kurser, ATLS, ALS, DUDS

– engagere dig i forskning uanset omfang, dvs. alt fra kasuistik, klinisk retningslinie til original artikel eller en ph.d.

– Hoveduddannelseslæge

Som HU-læge er man i gang med det næste længerevarende trin af sin professionelle tilværelse.

Udfordringen er at blive ved med at stille krav til sig selv og holde slutresultatet for øje. Hvordan vil man være som speciallæge? Kan man opnå dette inden for rammerne af sin hoveduddannelse? Hvad kan man gøre for at blive kvalificeret bedst muligt og for sikre sig en slutstilling. Den aktuelle debat om fagområder og specialistområder sætter fokus på dette og nødvendiggør at holde sig opdateret med den seneste udvikling.

Du kan:

– blive medlem af DKS, hvis du ikke allerede er det, og deltage aktivt i årsmøder, temamøder og debatter

– finde en mentor og udvide dit kollegiale netværk

– være aktiv og synlig på din afdeling, påtage dig administrative opgaver som instrukser, vagtplaner, undervisning

– overvej ophold i udlandet, internationale kurser, deltagelse i kongresser

– forskning er fortsat relevant, da det kan blive afgørende når du søger en fast stilling efterfølgende.