HOVEDUDDANNELSE I KIRURGI

For at komme i betragtning til hoveduddannelsen, skal man have gennemført en introduktionsstilling i kirurgi (1 år) og matche specialets profil med udgangspunkt i de 7 lægeroller.

Hoveduddannelsen i kirurgi forløber over 5 år, og bygger videre på de kirurgiske kompetencer man har opnået i introduktionsstillingen. På landsplan er der 30 Hoveduddannelsesforløb per år, som slås op hvert halve år. 


Et hoveduddannelsesforløb er sammensat af flere ansættelser: 
Ansættelse på en stamafdeling (ca. 3½ år fordelt på 2-3 perioder), en ude-afdeling (1 år) og en specialafdeling (6 måneder). Godkendes alle forløb kan man søge godkendelse som speciallæge i kirurgi. 


I løbet af hoveduddannelsen skal der opnås kompetencer indenfor vagtarbejde, stuegang, ambulatoriearbejde, endoskopi, operationer, og interesse for den videre udviklingen af kirurgi.  Opnåede kompetencer dokumenteres og evalueres via den elektroniske logbog, hvor de krævede kompetencer er nærmere specificeret i kompetence-kortene. De forskellige kompetencer vurderes ved hjælp af kompetencevurderingsskemaerne (Se særskilt side om disse).

Som et minimumskrav til den enkelte hoveduddannelseslæge skal der i løbet af uddannelsen udføres:

    • 20 traumer (modtag og behandling)
    • 25 laparotomier
    • 200 koloskopier (min. 50 terapeutiske, heraf 20 kompetencevurderet)
    • 200 gastroskopier (min. 50 terapeutiske, heraf 20 kompetencevurderet)
    • 125 større kirurgiske operative/endoskopiske procedurer (se kompetencekort 7) på akutte pt.
    • 10 kompetencevurderede cholecystektomier
    • 10 kompetencevurderede inguinal herniotomier
    • 10 kompetencevurderede ventral/umbilical herniotomier
    • 20 superviserede mammakirurgiske indgreb
    • 30 superviserede kolonoperationer
    • 20 superviserede anale operationer
    • 20 del-operationer på højt specialiserede afd. (fx åben cholecystektomi, GEA, splenektomi)

Desuden skal man i løbet af de 5 år i hoveduddannelsen deltage i en række obligatoriske kurser, både kirurgiske og generelle.

De kirurgiske kurser omfatter:

  1. år
  1. år
  1. år
  1. 5. år

Teoretisk fælleskirurgi

Praktisk fælleskirurgi

Basal laparoskopisk kirurgi

Den akutte kirurgiske patient

Gastrointestinal endoskopi

Mammakirurgi

Gastrointestinal billeddiagnostik

Traumatologi

Øvre gastrointestinale sygdomme

Colorektale sygdomme

Ultralyd

Børnekirurgi

Avanceret laparoskopisk kirurgi kursus

Avanceret åben kirurgi kursus

Man bliver automatisk tilmeldt de obligatoriske kirurgiske kurser i hoveduddannelsen. En oversigt over tidspunkt for kurserne kan findes her

De generelle obligatoriske kurser omfatter:

Sundhedsvæsenets organisation og ledelse (SOL) 1-3

Sol 1 og 3 udbydes decentralt af de forskellige uddannelsesregioner. Sol 2 udbydes af sundhedsstyrelsen.

Links til tilmelding i de respektive regioner:

Sundhedsstyrelsen

Sol 2

Region Øst

Sol 1

Sol 3

Region Syd

Sol 1 og 3

Region Nord

Sol 1 og 3

Kursus i forskningstræning:

Kurset kan godkendes med kursus aktivitet sammensat på 2 måder.

1. Gennemførelse af kirurgisk forskningstræning på 10 dage arrangeret af Dansk Kirurgisk Selskabs Uddannelsesudvalg.

2.Gennemførelse af basal kursus afholdt af universiteterne på 3 dage, suppleret med speciale specifikke kurser op til samlet 10 dages kursustid


Slutteligt arbejder DKS  på formaliseret certificering inden for fagområder. Som omfatter et 2- års forløb fordelt på 2 forskellige afdelinger. Dette er en efteruddannelse der påbegyndes efter opnåelse af speciallæge titel. Fagområdeudvalgene DKS står selv for udvikling og oprettelse af certificeringer. Se i øvrigt DKS’ hjemmeside 

Nedenunder findes nogle nyttige link til dig som hoveduddannelsesøgende, eller dig som lige har fået eller startet i hoveduddannelse.

Målbeskrivelse i kirurgi

Videreuddannelsesregion Øst

Videreuddannelsesregion Nord

Videreuddannelsesregion Syd