Om YDK

YDKs struktur

Generalforsamling

Afholdes årligt med deltagelse af alle YDK medlemmer. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for en 2-årig periode. I alt 3 bestyrelsespladser er på valg hvert år. Kritiske revisorer vælges på generalforsamlingen. Vedtægtsændringer besluttes på genralforsamlingen. Foreningens årsregnskab præsenteres og skal godkendes. Øvrige beslutninger er udelukkende op til den valgte bestyrelse.

Bestyrelsen

Bestyrelsen konstitueres på det først kommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen og skal jvf. vedtægterne som minimum bestå af følgende poster:

• Næstformand
• Sekretær
• Kasserer
• Webmaster

Bestyrelsen vælges ved den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen, således at formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer vælges på lige år, og 3 bestyrelsesmedlemmer vælges på ulige år. Hvert år vælges tillige 2 suppleanter for et år.

Formanden

Formandsposten vælges af genneralforsamlingen for 2 år. Formanden er foreningens frontfigur og ansigt udadtil. Har ansvar for at holde sig orienteret om uddannelsespolitiske og faglige emner relevante for yngre kirurger. Står for at uddele opgaver/ansvarsområder. Formanden er som udgangspunkt mødeleder og står for at indkalde til bestyrelsesmøder, herunder at udsende dagsorden. Dele af formandens opgaver deles frit mellem formand og næstformand.

Bestyrelsens arbejdsopgaver

Bestyrelsens primære arbejdsopgave er, at varetage medlemmernes interesse i henhold til den kirurgiske uddannelse af yngre læger på landsplan. Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøder en gang månedligt. Bestyrelsesmøder er åbne for alle medlemmer. YDK er repræsenteret i de regionale ansættelsesudvalg og står for den generelle kontakt og samarbejde med Dansk kirurgisk selskab . Repræsentanter i de pågældende udvalg udpeges af bestyrelsen og er som udgangspunkt bestyrelsesmedlemmer. YDKs repæsentanter i DKS’ udvalg vælges af bestyrelsen, men er ikke nødvendigvis bestyrelsesmedlemmer.

YDK repræsentantskaber:

• DKS bestyrelse
• DKS Uddannelsesudvalg
• Regionale ansættelsesudvalg
• Regionale uddannelsesudvalg
• DKS fagområder
• Colo-rektal
• Esophagus-cardia-ventrikel
• Børnekirurgi
• Generel akut kirurgi
• Hepato-pankrea-biliær

Spørgsmål eller forespørgsler til behandling i bestyrelsen fremsende til formand@ydk.nu

YDK er kendetegnet ved en flad foreningsstruktur og afhængig af frivilligt engagement og deltagelse af medlemmerne. Tidligere har YDK´s kerneområde været kursusaktivitet, dette er nu varetaget ved formaliseret undervisning i regionalt regi. De frivillige i YDK deltager i planlægning og udførelse af temaftener og årsmøde. Der planlægges som udgangspunkt en temaaften om måneden med varierende tema. Temaaftenerne er tænkt som primært et socialt event med tilhørende fagligt oplæg. Årsmødet er årets største arrangement. Her afholdes den ordinære generalforsamling samt et socialt og fagligt program for medlemmerne. Årsmødet afsluttes med middag og fest.

---

YDK’s historie

Der løber en rød tråd igennem foreningens 20-årige arbejde. Drivkraften er ønsket om at forbedre den danske uddannelse af kirurger og arbejdsforholdene for yngre kirurger for i sidste ende at nå det endelige mål. En optimal patientbehandling.

At gennemgå sin forenings historie er en spændende, men også til tider skræmmende oplevelse. Spændende fordi, der over årene i YDK regi er tænkt mange rigtige og levedygtige tanker om den kirurgiske uddannelse og skræmmende, fordi man ser at historien bider sig selv i halen, og at de problemer vi slås med, som uddannelsessøgende kirurger i dag, er gennemgående temaer for arbejdet i YDK igennem foreningens 20-årige eksistens.

YDK så dagens lys i 1990, som en reaktion på stigende kritik af den danske kirurgiske uddannelse.

I 1981 havde amtsrådsforeningen i et overenskomstmæssigt snuptag udryddet den massive arbejdsløshed blandt læger ved indførelse af den 37-timers arbejdsuger. Det blev af mange vurderet som undergravende for den lægelige uddannelse, der langt hen af vejen består af mesterlære. Med tvungen afspadsering, ferie og kursusaktivitet, blev den effektive tilstedeværelse i dagtid med mulighed for superviseret oplæring reduceret til omtrent 18 timer/ugentligt. Det vakte opsigt i herhjemme, men også fra det store Europa lød der kritiske røster.

For at forbedre uddannelsen blev der i 1989 gennemført en uddannelsesreform, med indførelsen af formaliserede uddannelsesprogrammer primært med henblik på at målrette uddannelsens elementer og nedsætte tidsforbruget fra kandidat til specialist. Desuden vedtog man en ændring af afdelingernes stabsstruktur, således at de mange tidsbegrænsede 1.reservelægestillinger blev konverteret til afdelingslæger og vagtbærende overlæger (Iversen-betænkningen). Udviklingen medførte bekymring blandt uddannelsessøgende for mulighed for at opnå slutstilling og en usikkerhed omkring, hvilke vilkår de nye stillingstyper indebar mht. uddannelse, lønforhold og faglige udfordringer. Ud af denne uro voksede behovet for en forening, der samlede de uddannelsessøgende for sammen at kunne trække udviklingen i retning af bedre uddannelse og bedre vilkår, som yngre kirurg.

YDKs fokus var derfor fra starten uddannelse og stillingsfunktioner og udvalg blev oprettet derefter. De første år arbejdede YDK på at belyse den påståede dårlige kvalitet af kirurguddannelsen. Blandt andet foretog man en sammenlignende opgørelse af kursisters operative aktivitet 1979, 1983 og 1990, i samarbejde med PWG (europæisk yngre læge organisation) en opgørelse over forhold for yngre kirurger (tilstedeværelse, operationsdage, kursusaktivitet og generel tilfredshed. Danmark lå i bund på samtlige parametre), en uddannelsesenquete om FASE I(Introlæger) forhold og en opgørelse over antallet af uddannelsessøgende og slutstillinger. Arbejder, der understregede behovet for en kritisk gennemgang af uddannelsen og som blev kommenteret flittigt i dagspressen.

I 1994 afholdtes på Christiansborg en høring om kirurgiuddannelsen, resultatet blev nedsættelse af en ”rejsegruppe”, der skulle klarlægge problemet, og komme med løsningsforslag. YDK blev efter flere henvendelser til SST repræsenteret i gruppen. Resultatet blev ”Kirurgrapporten”, der påpegede flere svagheder i organiseringen af uddannelsen og talrige løsningsforslag på samme. Blandt andet, synliggørelse af uddannelsesforpligtigelse, mere smidig arbejdstilrettelæggelse, øget supervision, efterlevelse af uddannelsesreformens elementer(introduktion, vejledning, uddannelsesprogrammer og evaluering). En direkte konsekvens af rapporten var blandt andet indførelsen af inspektorordningen.

Henover 90’erne og 00’erne udbyggede YDK et omfattende kursusprogram. I dag velanset og kvalificerende ved ansøgning til kursusstilling. I de seneste år har YDK været primus motor i debatten omkring rekruttering til de kirurgiske specialer.

---

Dansk Kirurgisk Selskab

Dansk Kirurgisk Selskab (DKS) blev stiftet i 1908 af Thorkild Rovsing og Eilert Adam Tscherning. DKS favner fagområderne akutkirurgi, esophagus-cardia-ventrikelkirurgi, hepato-pancrea-biliærkirurgi, kolorektalkirurgi, børnekirurgi, mammakirurgi og ambulant kirurgi. DKS varetager bl.a. den faglige rådgivning af nævn og råd, fagets udvikling generelt og herunder rådgiver sundhedsstyrelsen vedr. uddannelsen af nye kirurger. DKS’s uddannelsesudvalg har udformet målbeskrivelsen for den kirurgiske uddannelse. Heri beskrives hvilke kompetencer du skal tilegne dig i løbet af din uddannelse for at opnå speciallægeanerkendelse, og omvendt hvilke krav du kan stille til dit uddannelsessted. DKS indstiller hovedkursuslederen, som står for planlægning og afholdelse af de specialespecifikke kurser (A-kurser) under hoveduddannelsen, til ansættelse i sundhedsstyrelsen.

DKS afholder hvert forår sit årsmøde, hvor du som YDK-medlem kan deltage. Årsmødet strækker sig over flere dage med danske og internationale foredragsholdere, poster- og foredragskonkurencer, sociale events og ofte emner af uddannelsesrelevant karakter. YDK sidder repræsenteret i både DKS bestyrelse og i uddannelsesudvalget.

YDK bestyrelse opfordrer alle vores medlemmer, der har besluttet sig for at fortsætte deres karriere indenfor faget kirurgi, til at støtte op omkring DKS’ arbejde, dels via indmeldelse og dels ved deltagelse i DKS’ årsmøde.

Du kan finde mere information på DKS hjemmeside.