Du kan selvfølgelig blot fremsøge en operationsvideo fra YouTube, men herunder finder du hjemmesider, der fungerer som en slags virtuelle kirurgiske atlas, hvor operationsvideoer findes samlet.
Virtuelt atlas eller med andre ord en hjemmeside med gratis adgang til flotte videoer om basale kirurgiske teknikker.
Hjemmeside med adgang mod betaling til geniale “artikler” omkring de fleste kendte kirurgiske procedurer inden for flere kirurgiske specialer. Du finder laparoskopisk cholecystektomi (gratis artikel) såvel som Whipples operation. Indeholder velinstrueret video med tilhørende tekst, billeder og referencer.
WebSurg er IRCADs online videoleksikon og en hjemmeside med gratis adgang til det meste indhold, smækfyldt med operationsvideoer inden for alle specialer – det er blot at fremsøge. Hertil også online-kurser.