YDK øst: Aktiv Ledelse af Randi Beier-Holgersen & Ture Larsen

08/02/2022 17:00

8. februar 2022: Temaaften om Aktiv Ledelse af Randi Beier-Holgersen & Ture Larsen

Kære alle,

Emnet for temaaftenen d 8/2 kl. 17.00 er ændret grundet afbud fra Mustafa Bulut. I stedet har vi fornøjelsen af Uddannelsesansvarlige Overlæge og formand for Uddannelsesrådet Randi Beier-Holgersen (kirurgen) som sammen med Ture Larsen (dirigenten) fortæller om ledelse set fra en kirurgs og en dirigents perspektiv. Med udgangspunkt i dirigentens musiske verden argumenterer forfatterne for, hvordan dirigentens ledelseskundskaber kan anvendes konkret og praktisk i den kliniske hverdag, når akutte situationer byder på kogepunkter, hvor aktiv ledelse er nødvendig. De er aktuelle med den nyligt udgivne bog fra FADL’s forlag: “Aktiv Ledelse”

Sæt aftenen af og kom og hør, hvordan du kan forbedre dine lægeroller. Der vil være sandwich, drikkevarer og snacks. Efter foredraget afholdes bestyrelsesmøde, som alle medlemmer er velkomne til at deltage i 😊

Praktisk information:
Det hele bliver afholdt på RH, i kirurgisk konferencelokale 2.12.2.

Mange hilsner
Bestyrelsen